Om Cathrineholm

 

Cathrineholm blev grundlagt som jernværk i 1829 uden for Halden i det sydlige Norge og havde sin storhedstid i 1960erne og 70erne. Til at starte med producerede Cathrineholm søm, skibskæder og støbegods i tillæg til badekar og jordbrugsredskaber. I 1907 startede fabrikken op som emaljeværk og producerede tidstypisk emaljeret køkkengrej i mange år, indtil Cathrineholm i 1954 omlagde sin grovproduktion i jern til finproduktion i stål – hvilket hurtigt blev en succes. Det var også i 1954, at Cathrineholm startede samarbejdet med den unge norske emaljekunstner, Grete Prytz Kittelsen. Cathrineholm fik for alvor øjnene op for den succesfulde kunstner, da Grete Prytz Kittelsen imponerede anmeldere og presse ved den internationale kunst- og arkitekturudstilling, Triennalen, i Milano. Grete Prytz Kittelsen og Cathrineholm havde et årelangt samarbejde, hvor man formgav og markedsførte de produkter, vi kender og elsker i dag. Samarbejdet fik stor betydning for Grete Prytz Kittelsens karriere, men også for Cathrineholm. Cathrineholm var synonym med Grete Prytz Kittelsens designs – striberne og lotus mønsteret var blandt hendes mest kendte og elskede successer, men hun var også en innovativ designer, der eksperimenterede med mange former, mønstre og produktionsmetoder. Generelt ramte Cathrineholm og Grete Prytz Kittelsen ind i tidens trend med deres forskellige og farverige motiver.

Prisvindende designs
De karakteristiske emaljeskåle fra Cathrineholm fandt vej til tusindvis af hjem i 1960erne, specielt i Skandinavien og USA. Flere af produkterne fra Cathrineholm vandt guldprisen ved Triennalen i Milano i 1957. Den store succes resulterede i, at Cathrineholm havde store udfordringer med at levere det antal varer, som kunderne efterspurgte. De emaljerede fade, skåle og kasseroller, som Grete Prytz Kittelsen skabte for Cathrineholm, er i dag designikoner og eftertragtede samleobjekter. Grete Prytz Kittelsen var tilknyttet Cathrineholm, indtil fabrikken lukkede i 1971. Siden fabrikken lukkede har det legendariske skandinaviske designklenodie været henlagt til glemsel, selvom Grete Prytz Kittelsen i enkelte tilfælde valgte selv at producere emaljeprodukter på andre fabrikker.

 

Om designeren

 

Bag Cathrineholms massive emaljesucces stod guldsmed, emaljekunster og designer, Grete Prytz Kittelsen (1917-2010), som blev født ind i en af Norges mest anerkendte og toneangivende guldsmededynastier, Tostrup. Grete Prytz Kittelsen var 5. generation. Det viste sig allerede i en tidlig alder, at Grete Prytz Kittelsen havde arvet sin far og farfars designmæssige forståelse og nytænkning, og specielt hendes arbejde med emalje regnes blandt Norges fornemmeste og har præget norsk brugskunst og designhistorie i perioden 1945-65 til i dag.

Samarbejdet med Cathrineholm
Den progressive, kvindelige kunstner imponerede langt ud over de norske grænser. Blandt andet ved Triennalen i Milano i 1954, hvor anmeldere og presse stod i kø for at rose hendes designs. Dette lagde man mærke til hjemme i Norge hos jernværket Cathrineholm, som kort tid efter triumfen i Milano kontaktede den unge designer. De indledte herefter det samarbejde, som skulle få stor betydning for hendes karriere. Det internationale højdepunkt for samarbejdet var, da flere af produkterne fra Cathrineholm vandt guldprisen ved Triennalen i Milano i 1957.

Hverdagens heltinde
Grete Prytz Kittelsen var en rebel mod de ekskluderende, snobbede, privilegerede og velstående rige. Grete Prytz Kittelsen var til og med en del af den norske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig og måtte derfor flygte til Sverige i 1943. Hun dyrkede idealet om høj kvalitet til rimeligst mulig pris. De emaljerede køkkenting fra Cathrineholm var for Grete Prytz Kittelsen visionen om at skabe smukt hverdagsdesign tilgængelig for alle. Til at begynde med var hendes designs mere forbeholdt en lille elite, men med produkterne i emaljeret jern og stål fra Cathrineholm, blev visionen mulig.

Født med en emaljeske i munden

Grete Prytz Kittelsen blev født i 1917 ind i en kreativ og kunstnerisk familie gennem generationer og giftede sig i 1945 med den anerkendte norske arkitekt, Arne Korsmo. Ægteparret havde et stærkt kunstnerisk samarbejde, indtil de i 1960 blev skilt. De rejste sammen til USA i 1949-50, hvor Grete Prytz Kittelsen studerede ved Institute of Design i Chicago. Her blev hun gode venner med mange af datidens helt store arkitekt- og designernavne som Ray og Charles Eames, Mies Van De Rohe og Alvar Aalto. Men en af parrets allernærmeste venner var den verdensberømte danske arkitekt, Jørn Utzon og dennes kone, Lis, med hvem det norske designerpar var på flere studierejser. Jørn Utzon har blandt andet udtalt om Grete Prytz Kittelsen: ”Hun er én af det 20. århundredes mest originale og teknisk dygtigste designere i Skandinavien.”

Flere medier har igennem tiden udråbt Grete Prytz Kittelsen som Skandinaviens designdronning. Også i USA, hvor Grete Prytz Kittelsen studerede i sine unge år, blev hun en etableret og meget velanset designer. Amerikanske Vogue har blandt andet i et portræt beskrevet hende som stilikon og med ordene ”One of the greatest Norwegian designers, famous internationally for her beautiful enamels”.

Grete Prytz Kittelsen døde i 2010 i en alder af 93 år. Hun døde i sit hjem designet af hendes tidligere mand og arkitekt Arne Korsmo på Planetvejen i Oslo. Et hus præget af funktion og minimalisme; visionært med skydedøre i glas og konstruktioner i stål.

De emaljerede fade, skåle og kasseroller, Grete Prytz Kittelsen skabte for jernværket Cathrineholm, er i dag designikoner og eftertragtede samleobjekter.